Kroppen er øm, føles stiv og du er træt. Det varer ikke længe før humøret også bliver præget af det. Måske oplever du irritation og at det kan være svært at slappe af. Når du ikke længere selv kan regulere de kropslige og mentale spændinger skal du have hjælp.
Jeg tager udgangspunkt i min viden om kroppen i bevægelse og behandler dig ud fra et helhedssyn på krop og sind. Jeg vejleder dig ud fra det, der giver mening for dig og det, der fungerer i din hverdag. Ofte skal der bare bittesmå ændringer til, at give et stort resultat og fastholde din motivation for at gøre noget godt for dig selv.
Kan du genkende noget af nedenstående?
- du har ondt et eller flere steder i din krop
- din krop føles stiv og ufleksibel
- du er træt og udmattet
- du har uro i krop og hoved
- det er svært at slappe helt af
- du føler dig irritabel
- du sover dårligere
- det du plejer at gøre for at afhjælpe dine gener, virker ikke i øjeblikket
Så er det på tide at få hjælp til at genoprette balancen, så din krop igen kan udnytte de ressourcer den i forvejen har!
Hvis du har en kronisk smerteproblematik anbefaler jeg altid at du også arbejder med det på anden vis, fx. via samtaler. "Skab forandring - samtale og massage" arbejder både med håndteringen af smerter og det kropslige.